Kategoriarkiv: Ikke kategoriseret

Generalforsamling 2022.  23. februar

Generalforsamling 2022.

Bliver onsdag d. 23 februar 2022 i klubbens nye lokaler på Lemvig Gymnasium.

Kl. 18 med spisning og kl. 19 uden spisning.

Menuen kommer senere, men maden bliver leveret af Kvickly.

OBS. Der er bindende tilmelding til spisning og skal foregå til Kim Tatt på sms 22768731 eller mail kimtatt@outlook.com senest søndag d. 20/2 – 2022

Dagsorden:

Valg af dirigent, referent og stemmetæller.
Bestyrelsens beretning for det forløbne år.
Forelæggelse af regnskab for det forløbne år til godkendelse
Fastsættelse af kontingent.
Behandling af indkomne forslag.
Valg til bestyrelsen, 2 i lige år og 3 i ulige år.
På valg er Elvin Eckerberg (ønsker ikke genvalg) og Brian Poulsen.

Valg af 1. Suppleant til bestyrelsen
Valg af revisor og revisorsuppleant.
Eventuelt.

Husk:

Forslag til behandling på den ordinære generalforsamling, bedes sendt til Kim Tatt  på mail kimtatt@outlook.com senest 2 uger inden generalforsamlingen.

Vintertræning – oversigt

Spinning:Hver onsdag ved Lemvig motionscenter (24-7) fra kl 19-20. Dette er gratis – og efter “først til mølle-princippet” – og vi skal selv stille med instruktør.Og/eller ved Lemvig fitness kl.18.30-19.30, hvor man for 195 kr pr måned alle ugens dage får adgang til spinning med instruktører og kan benytte deres andre styrketræningsfaciliteter.

MTB:Torsdag kl 19 ved Møllesøen eller skovlegepladsen (slås op)Søndag kl. 9.35 fra Gym eller 10 fra SkovlegepladsenMTB-ture:24/10 (Silkeborg) 21/11 (Skelhøje)12/12 (Stendal)

Gravel En gang i weekenden alt afhængigt af vejret. Men forvent tidlig afgang. Annonceres løbende.

Landevej Skriv/annoncer hvornår DU kører!

44Synes godt omKommenter

0 kommentarer

Generalforsamling 2021

Generalforsamling 2021

Bestyrelsen har valgt at fortsætte indtil forsamlingsloftet bliver ændret til 50 personer, herefter vil der blive indkaldt til en ny generalforsamling hvor følgende er på valg:
Formand: Ricki Lauridsen – ønsker ikke genvalg
Næstformand: Lars Røn Møller – ønsker ikke genvalg
Kasser: Martin grønning Olsen – ønsker ikke genvalg

Bestyrelsen vil derfor også køre på nedsat blus, så vi ikke starter noget op som vi ikke selv kan afslutte.

Med venlig hilsen
Ricki Lauridsen

Klubtur til Silkeborg 2020

Klubtur til Silkeborg 2020
Lemvig CK inviterer LANDEVEJ, MTB VOKSEN på fælles klub tur til Silkeborg lørdag d. 5. Sep. til søndag d. 6. sep.

Program lørdag

Kl. 7.30 Vi mødes i klubben, og pakker bilerne. Samkørsel man aftaler selv ( landevej skal køre i bil til Paradislejren )
kl. 9.30 Alle ankommer til Paradislejren Paradisvejen 62, 8600 Silkeborg
kl. 10.00 Tur starter for alle hold. Landevej køre ca. 5 timer med indlagt frokostpause
kl. 12.00 MTB spiser medbragt frokost i Paradislejren
kl. 13.00 MTB tur i hold
kl. ca. 16 Landevej / MTB mødes Paradisvejen 62, 8600 Silkeborg
indkvartering plus omklædning
kl. ca. 18 Aftensmad derefter aftens HYGGE

Program Søndag

kl. 8.00 Morgenmad
kl. 9.30 Afgang (ca. 2 ½ time) Landevejs tur. MTB tur i hold
kl. 12.00 ALLE mødes til frokost i Paradislejren

Pris for turen (inkl. Hytte, aftensmad og morgenmad) 300 kr.
Tilmelding / betaling på Lemvig CK hjemmeside – Når man har betalt, må man trykke deltager på LCK Facebook side under begivenhed ”klubtur 2020”
Sidste tilmelding Onsdag d. 2 sep. På hjemmesiden
HUSK skiftetøj, sengelinned, evt. Luftmadras, håndklæde.

M.v.h. Landevej – MTB udvalget

Info vedrørende bestyrelsen

Info vedrørende bestyrelsen

Som det blev meldt til generalforsamlingen i år stopper Martin Grønningen Olesen (kasser) efter denne sæson, og vi har stadig ikke hørt fra nogle om overtagelse af posten.

Hvis der er en som er god til tal og lyst til at prøve kræfter med den del i LCK lader vi gerne høre fra dig, det vil være muligt at komme i ”lære” hos Martin i efteråret or at komme lidt ind i det inden man overtager tjansen fra marts 2021.

Til bestyrelsesmøde tirsdag d. 30/6 – 2020 meldte Lars Røn Møller (næstformand LCK) også ud at han bliver nødt til at stoppe i bestyrelsen efter denne sæson da han har for travlt med familie og arbejde til at bidrage 100% i bestyrelsen som han ellers gerne vil.

Som de fleste der har været med til generalsamlingen, også ved er der 3 på valg næste år og der er undertegnede (Ricki Lauridsen, formand LCK) også en af dem som er på valg.

Jeg er desværre nødt til at stoppe som formand for LCK efter 4-5 år gode år..

Jeg er kommet i den situation hvor tiden ikke er til det mere, og samtidig med at kæresten og jeg er flyttet til Holstebro vil det kun besværliggøre det endnu mere fremadrettet.

Jeg har nydt arbejdet og syntes det har været rigtig spændende at arbejde i det frivillige foreningsliv og fortryder det på intet tidspunkt, selvom jeg da gerne ville have været mere til stede det sidste års tid, især på landevej.

Jeg vil derfor opfordre jer alle sammen til at finde ud af om dette kunne være noget i har lyst til at prøve kræfter med og stille op til valg til næste generalforsamling i 2021 da der skal være en bestyrelse i LCK.

Jeg er godt klar over at det desværre er de ”tunge” poster som der alle bliver skiftet ud, dette er rigtig beklageligt, men også grunden til at det allerede bliver meldt ud nu.

Til info. blev resten af bestyrelsen informeret omkring det i går til bestyrelsesmødet.

Træningen vender tilbage til normal

Hej alle LCK’er

Så er LCK langt om længe klar til at vende nogenlunde tilbage til hverdagen efter at forsamlingsforbuddet er blevet hævet til 50 personer.
Dette betyder at:

Landevej fremadrettet mødes samlet alle hold ved klubbens lokaler på Lemtorpskolen fra på onsdag d. 10/6 kl. 18.30
Mandagstræningen er fortsat med start i Vandborg.

MTB’erne mødes fremadrettet alle hold samlet ved Sandehus P kl. 18.00 fra på onsdag d. 10/6

Selvom forsamlingsforbuddet er blevet hævet, er det ikke ens betydende med at der ikke kan forefindes COVID-19, derfor er det stadig vigtigt at man ikke tager til træning hvis man har de mindste former for symptomer, holder afstand og ikke spytter osv. når man køre i flok.

Træningsopstart Corona INFO

Så er vi ENDELIG klar til at prøve at starte forsigtig op med træningen i 2020 🙂

Dette betyder også at der gerne må betales kontingent nu 😉

Vi starter op nu på onsdag d. 20/5 – 2020 både for Landevej og MTB

Der er selvfølgelig en masse retningslinjer der skal overholdes og det er noget vi sammen skal prøve at gøre, derfor vil det blive nødvendigt med tilmelding til de forskellige hold for at sørge for at vi kan overholde forsamlingsforbuddet på 10 personer.

Hvis du ikke er tilmeldt et hold efter forskriften længere nede skal du IKKE møde op! Hvis du har de mindste tegn på sygdom skal du heller IKKE møde op.
Mere om dette nederst, hvor du kan læse div. retninglinjer 

Landevej

Tilmelding SKAL ske med sms til den pågældende kaptajn man ønsker køre med senest Tirsdag. Deres numre kan ses i mailen man har fået hvis man har betalt kontingent, ellers findes de også inde på samme opslag på klubbens private facebookside :-).

Hold 1

Kaptajn Brian Kvist mobil

Starter fra klubben ved Lemtorp skolen kl. 18:30

Hold 2

Kaptajn Preben mobil

Starter fra industritorvet, industrivej kl. 18:30

Hold 3

Kaptajn Gerald mobil

Starter fra Cykel-Mads storegade kl. 18:30

MTB

Der vil være tilmelding på facebook via opslag fra mandag med senest tilmelding tirsdag!

Her skal der blot skrives om man kommer og hvilket af de forskellige hold man ønsker at køre på, Hold 1 , 2, Dame, Begynder osv.
Det vil fremgå i opslaget på facebook hvilke hold man kan tilmelde sig og hvordan 🙂

Som udgangspunkt vil der være forskellige start tidspunkter med 10 -15 min forskudt starttid alt efter hvor mange tilmeldte der er på de forskellige hold, så husk at få jer tilmeldt inde på opslaget ellers skal i IKKE møde op og læs venligst op på dagen hvordan træningen kommer til at foregå med hensyn til startsteder osv.

Med venlig hilsen

Ricki Lauridsen

Formand Lemvig CK

https://www.cyklingdanmark.dk/nyheder/vis-nyhed/article/retningslinjer-for-yderligere-aabning-af-klubtraening/