Arrangement med Frank Høj den 2. maj

Kom til GRATIS arrangement med Frank Høj! Onsdagstræning den 2. maj er aflyst!

Cheminova indbyder alle LCKs medlemmer med partner/påhæng til foredrag med Frank Høj på Lemvig Gymnasium onsdag den 2. maj kl. 19.30 – 21.00. Kom til en god aften med cykel-anekdoter og optakt til Giro d’Italia.

Tilmelding til Morten Olsen senest den 30/4 kl. 07:00 på email: fam.olsen@skylinemail.dk.
Skriv om du har påhæng med.

Der er således ingen officiel træning onsdag den 2. maj. Gem benene til den 3. maj, hvor LCKs Giro d’Italia Gadeløb finder sted (på linje ruten). Endelig kan du jo også cykle fra Vandborg mandagen inden. Læs om gadeløbet her http://www.lemvigck.dk/giro/gadeloeb/

Og husk så det store MTB-løb i Klosterheden søndag den 29. april, CYKLER.DK XCO. Kom og se de super dygtige ryttere fra hele landet – og deltag også selv!

Klubben tilbyder at LCK-medlemmer kan slippe for udgift til tidstagnings-chip. Klubben refunderer de 100 kr. for chippen efter løbet for de medlemmer der ikke ønsker at beholde chippen.

Læs om løbet på http://www.mtbsport.dk/20433825

Giv en hånd med!

Klubben arrangerer 4 cykelløb på een uge og vi skal have mange medlemmer til at give en hånd med.

Tilmeld dig venligst NU til Morten Olsen:
fam.olsen@skylinemail.dk / telefon 2396 1921

Søndag den 29. april i Klosterheden fra kl 8.00 til 17.00.
Cykler.dk XCO Klosterheden 2012. 25 hjælpere.

Torsdag den 3. maj i Klosterheden kl 10.45 til 12.15.
Cykelløb for skoler 5.-7. klasse. 6 hjælpere.

Torsdag den 3. maj i forbindelse med Open by night.
Giro d’Italia Gadeløb i Lemvig. 10 hjælpere.

Søndag den 6. maj kl. 10.30 til 16.30
Giro d’Italia Hill Battle. 25 hjælpere.

Køb det nye LCK-klubtøj hos EXPERT Lemvig nu

Det nye LCK-klubtøj kan nu købes hos EXPERT Lemvig.

De gængse tøjtyper kan købes så længe lager haves – herefter samles bestillinger. Der er også demo-modeller af vinterbeklædning – bestilling herpå kan afgives – se her for mere info.

Når du så alligevel er i EXPERT-butikken, kan du jo evt. se om der er andet du lige mangler… og på den måde støtte vores gode sponsor!

Tak til Brian Kvist fra EXPERT Lemvig for hjælpen med klubtøj.